Om ulønnet praktik

For halvandet år siden var jeg til jobsamtale (sådan blev det kaldt) i en stor dansk virksomhed.

 
Godt en time inde i samtalen blev det afsløret at stillingen var ulønnet.
Det var en praktikantstilling, fuldtid, men altså uden løn.
 
Jeg har set mange af den slags opslag; senest i form af
Seismonauts opslag til to praktikstillinger i efteråret 2010.
Endnu et ulønnet, fuldtidsarbejde der strækker sig over 4-6 måneder.
 
Og jeg må indrømme at jeg overhovedet ikke forstår konceptet.
 
Jeg kender ingen dygtige studerende der har råd til et fuldtidsarbejde
uden at få løn i 4-6 måneder.
Dernæst synes jeg at det - helt grundlæggende- er et meget mærkeligt signal
at sende, både til de studerende og til omverdenen.
 
Og jeg kunne, som seriøs studerende, aldrig drømme om at søge sådan
en stilling. Om det så var som personlig assistent for Steve Jobs.
 
Og jeg tror slet ikke at de får de bedste studerende til at tage sådanne ulønnede stillinger.
 
De får de studerende der ikke kunne få de spændende -lønnede- studiejobs,
hvor man som menneske og studerende bliver taget seriøst, der bliver stillet krav
til en, og man udfører reelt arbejde - som man naturligvis får løn for.

Sådan er der jo så meget

Jeg elsker at der, netop som beskeden om at 
tre af mine venner var blevet fan af Lars Løkke (på Facebook)
 - med fokus på politisk økonomisk redelighed i reklamen - 

samtidig dukkede en besked op om at ti venner havde læst at 
nationalbankdirektøren, de økonomiske vismænd, OECD og Europa-Kommissionen 
samstemmende kritiserer regeringens økonomiske politik.  

I en samtale med Jens Olaf Jesus pegede den økonomiske overvismand 
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen uden omsvøb på at en socialdemokratisk 

økonomisk politik ville stille Danmark bedre i krisetider som denne.

Go figure…

Hvis man nu...

Har du prøvet Omm?
OmmWriter er det nyeste i minimalistiske skriveværktøjer (i min verden).
Ok, også det eneste jeg har set, der gør en dyd ud af at 
oplevelsen skal være rolig, fordybet og uforstyrret.
Der er kun få valgmuligheder i oplevelsen, men det er pointen.

Og jeg er blevet ret glad for programmet.
Altså ikke til opgaveskrivning, men (for mit vedkommende)
til stream of consciousness nedfælden af tanker.
Det er Herraiz Soto der står bag, og jeg synes der er 
meget de gør rigtigt i første forsøg.

Umiddelbart efter en skrivesession forleden var der dømt sofa,
hvortil jeg nød Music For Artificial Clouds af The Young Gods,
et af mine all time favoritbands.
Og så tænkte jeg: 
Omm sku’ snakke med TYG om ikke de skulle
producere flere lyduniverser til version 2.0.

Det ville gi’ så go’ mening.
Prøv en af delene, næste gang du lige skal ned på jorden.

Af og til...

…kommer der noget forbi, som man bare ikke kan lade ligge.


I mange år har jeg været fascineret af de store filmtrailerstemmer
med Don Lafontaine (R.I.P.) som en oplagt favorit, men Hal Douglas’ stemme
som min personlige favorit. Peter Cullen (Optimus Prime) er ligeledes god.
Min ven Anders er også en fremragende speaker, og for et stykke tid siden 
fik jeg så selv fremstillet et par stemmeprøver.
Nu er jeg jo altså på denne front en uprøvet rookie, der måske aldrig får noget
at lave, men det kunne være sjovt at få chancen.
TV2 søger freelancere til noget som jeg tror ku’ være sjovt at prøve og
nu gør jeg forsøget. De har fået mine stemmeprøver.
Så må vi se hvad de siger til dem :-)
Medium Sell by Jeppe Morgenthaler Listen on Posterous

 

Soft Sell by Jeppe Morgenthaler Listen on Posterous

Stephen Fry

Af og til rammer nogen bare hovedet på sømmet, og denne gang var det Stephen Fry.
Det er i øvrigt ikke første gang det sker.

Dette videbegærlige, intelligente menneske bruger
her al sin karakter, for at tale imod katolicismen og dens uhyrlige mangel på moral, og udtalte,
systematiske udnyttelse af børn.

Han er et herligt menneske. Brug 20 minutter og en kop kaffe
på den her video. Den har min varmeste anbefaling.

Tak til Peter, for at gøre mig opmærksom på den.

 

Sikke en dag

Det er fandeme (og det må være mig tilladt at bande)
ikke hver dag jeg oplever sådan en emotionel rutsjebanetur som
den i dag.

I morges vågnede jeg 5:30, alt for tidligt og alt for spændt på eksamen.
Distributed Collaboration and Development.
En del af min specialisering på ITU.

Kl. kvart i ni var jeg på ITU, hvor jeg satte min Mac op til min gruppes 4 individuelle oplæg. Første gruppemakker ude. Et 10-tal.
Anden gruppemakker ude. Et 10-tal.
Min tur. Et 12-tal.
Tredje gruppemakker ude. Et 10-tal.
Hvor godt går det lige?!

PLUS en fælles nominering til http://www.youtube.com/watch?v=Uhbu4cWJZTU
for os alle 4. Vi var ikke til at skyde igennem. Efter vi havde sendt Helle til Odense kørte ¾ af gruppen til
Lottes i Kronprinsessegade, hvor vi fik store velfortjente sandwiches og go’ kaffe.

Tilbage på ITU, mere kaffe, masser af hilsner på twitter og Facebook med
digitale skulderklap. “XX and 34 others like your status”…

Blev hængende for lige at bakke de sidste eksamensramte medkursister op.
Hjemad, med smil op til begge ører. Når til Ørestad Boulevard, hvor jeg entrer
rundkørslen som jeg plejer, for at krydse Amager Fælled hjemad mod Vesterbro.

Men i rundkørslen overser en kvindelig bilist mig fuldstændig, og i sidste øjeblik
får jeg krænget cyklen mod venstre, så hun rammer mig med venstre side af bilen
på min højre side, og så jeg lander midt i rundkørslen.
Chok! Straks er der en læge-medcyklist der smider sin cykel og er over mig.
5-7 minutter går. Jeg har ikke fået en skramme. Ikke en eneste.
Jeg kan rejse mig op, børste sne af skulderen og trække luft ind til den største
skideballe jeg nogensinde har givet. Og 4 medcyklister stemmer i.

Med adrenalinen pumpende trækker jeg ud over fælleden og hjem.
Og har nu åbnet en flaske vin som jeg ikke tror overlever aftenen.
Sikke en dag. Et 12-tal rigere.
Og jeg har ikke en skramme.

Eksamen

Det er nu rart at få afleveret til tiden.
Nu er der studiemæssig juleferie indtil 27. december. 
Rigtig rart.
Og 3 julefrokoster på 3 dage, startende med Center for Designforskning i dag.
Også rigtig rart.