Mine, i andre sammenhænge, partners in crime
søger en studerende webprogrammør til et attraktivt studiejob.
Studiejob for webprogrammør
Det nye Mind Design er ude!
Månedens udgave af Mind Design er super flot, hvis vi selv skal sige det.
Det kan læses helt gratis, lige her.
Om ulønnet praktik
For halvandet år siden var jeg til jobsamtale (sådan blev det kaldt) i en stor dansk virksomhed.
Godt en time inde i samtalen blev det afsløret at stillingen var ulønnet.
Det var en praktikantstilling, fuldtid, men altså uden løn.
Jeg har set mange af den slags opslag; senest i form af
Seismonauts opslag til to praktikstillinger i efteråret 2010.
Endnu et ulønnet, fuldtidsarbejde der strækker sig over 4-6 måneder.
Og jeg må indrømme at jeg overhovedet ikke forstår konceptet.
Jeg kender ingen dygtige studerende der har råd til et fuldtidsarbejde
uden at få løn i 4-6 måneder.
Dernæst synes jeg at det - helt grundlæggende- er et meget mærkeligt signal
at sende, både til de studerende og til omverdenen.
Og jeg kunne, som seriøs studerende, aldrig drømme om at søge sådan
en stilling. Om det så var som personlig assistent for Steve Jobs.
Og jeg tror slet ikke at de får de bedste studerende til at tage sådanne ulønnede stillinger.
De får de studerende der ikke kunne få de spændende -lønnede- studiejobs,
hvor man som menneske og studerende bliver taget seriøst, der bliver stillet krav
til en, og man udfører reelt arbejde - som man naturligvis får løn for.
Når decideret vejledning synes overflødig
Forleden var jeg i Empire Bio (og så Up In The Air, som jeg godt ku’ li’).
Udenfor hænger der pt dette skilt, med deres smileyordningrapport.
De (Empire) er altså blevet vejledt i hvordan de hænger rapporten tættere
på indgangen. Tættere på indgangen…?!?
Altså som i: “Før hang den 20 meter fra indgangen, er 10 meter fra indgangen så bedre?” “JA”.
“Er 5 meter fra indgangen endnu bedre?” “JA”. “Er LIGE VED indgangen så bedst?” “JA for helvede!”
Toc toc.
Om twittersfæren
For 659 dage siden oprettede jeg en twitterprofil.
Jeg havde meget svært ved at se det sjove ved det.
Designet var minimalistisk, men ikke på den gode måde og der var ret stille, syntes jeg.
Men jeg twittede løs og fik hurtigt 30-40 followers.
Af og til spamkonti, som jeg med stor ærgrelse måtte slette,
men efterhånden flere og flere, og jeg fandt løbende nye
interessante mennesker at følge selv.
Så for et års tid siden tog det fart. Flere kendte begyndte at twitte.
Og det gik op for mig at følgende ordsprog i mine øjne har meget sandt i sig:
Facebook is a smart service used by simple people; twitter is a simple service used by smart people…
Men det største skred skete efter jeg i december 2009 skrev en julehilsen
til twittersfæren.
Jeg fik så megen god feedback, og min følelse af twittersfæren, som
et sted for videbegærlige, nysgerrige, hjælpsomme og supersociale
mennesker, voksede hurtigt.
I februar afholdt vi for første gang twedagsbar, med Laura Jul som indpisker.
Og fredag d. 9. holder vi nummer to.
Første gang var vi ca. 100, og denne gang bliver vi flere.
Og i mellemtiden har jeg sendt 4000 tweets ud og fået 547 læsere.
Jeg har fornemmelsen af at twittersfæren er et af de vigtigste netværk for mig pt.
Det er samtidig sjovt, lærerigt, underholdende og idérigt.
Twittersfære, jeg er ret vild med dig.
Sådan er der jo så meget
Jeg elsker at der, netop som beskeden om at
tre af mine venner var blevet fan af Lars Løkke (på Facebook)
- med fokus på politisk økonomisk redelighed i reklamen -
samtidig dukkede en besked op om at ti venner havde læst at
nationalbankdirektøren, de økonomiske vismænd, OECD og Europa-Kommissionen
samstemmende kritiserer regeringens økonomiske politik.
I en samtale med Jens Olaf Jesus pegede den økonomiske overvismand
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen uden omsvøb på at en socialdemokratisk
økonomisk politik ville stille Danmark bedre i krisetider som denne.
Go figure…
Karl Alfred
Jeg er blevet onkel.
Eller…
Jeg er vist i virkeligheden blevet morbror, men både min søster
og jeg har et eller andet mystisk dårligt forhold til det ord (og vi har aldrig haft
en morbror!), så vi er helt enige om at jeg altså er blevet onkel. Til lille Karl Alfred.
Min søster klarede en meget lang - og med meget lang mener vi MEGET
lang (26 timer) fødsel med bravour, og torsdag kl 12:14 kom han til verden,
den lille fyr.
Vi har allerede haft en fin male bonding session, hvor jeg bare sad med ham
i en lille times tid mens han sov. Rigtig hyggeligt. Jeg forestiller mig at han gengælder
det om 40-50 år.
Det føles simpelthen bare alle tiders, og jeg glæder mig sådan til
at se ham vokse op.
Velkommen, Karl Alfred.
Vi skal nok få det sjovt.
Guf for øregangene
Så er der snart nyt på vej fra svineseje Jojo Mayer og Nerve.
Det er lige min kop te.
Hvis du synes det lyder fedt kender du nok allerede
bør du tjekke danske F.U.K.T ud.
Hvis man nu...
Har du prøvet Omm?
OmmWriter er det nyeste i minimalistiske skriveværktøjer (i min verden).
Ok, også det eneste jeg har set, der gør en dyd ud af at
oplevelsen skal være rolig, fordybet og uforstyrret.
Der er kun få valgmuligheder i oplevelsen, men det er pointen.
Og jeg er blevet ret glad for programmet.
Altså ikke til opgaveskrivning, men (for mit vedkommende)
til stream of consciousness nedfælden af tanker.
Det er Herraiz Soto der står bag, og jeg synes der er
meget de gør rigtigt i første forsøg.
Umiddelbart efter en skrivesession forleden var der dømt sofa,
hvortil jeg nød Music For Artificial Clouds af The Young Gods,
et af mine all time favoritbands.
Og så tænkte jeg:
Omm sku’ snakke med TYG om ikke de skulle
producere flere lyduniverser til version 2.0.
Det ville gi’ så go’ mening.
Prøv en af delene, næste gang du lige skal ned på jorden.
Godt set :-)
er det bare mig?
… eller er vi pt velsignet med følgende:- en statsminister der ikke kender selv de mest basale regler
for hvordan FN arbejder og som derfor indkasserer bred international kritik.
- en økonomiminister med rod i økonomien.
- et forsvarministerium der tilsyneladende sejler uden styrmand,
med alt fra oversættelser af “farlige bøger”, til læk af fortrolige oplysninger til pressen.
- en justitsminister der stikker af fra en bilulykke.
- en finansminister der over en årrække er blevet afsløret i, som beskæftigelsesminister
at fremlægge misvisende tal, bryde loven, slette belastende materiale og vildlede Folketinget.
Af og til...
…kommer der noget forbi, som man bare ikke kan lade ligge.
I mange år har jeg været fascineret af de store filmtrailerstemmer
med Don Lafontaine (R.I.P.) som en oplagt favorit, men Hal Douglas’ stemme
som min personlige favorit. Peter Cullen (Optimus Prime) er ligeledes god.
Min ven Anders er også en fremragende speaker, og for et stykke tid siden
fik jeg så selv fremstillet et par stemmeprøver.
Nu er jeg jo altså på denne front en uprøvet rookie, der måske aldrig får noget
at lave, men det kunne være sjovt at få chancen.
TV2 søger freelancere til noget som jeg tror ku’ være sjovt at prøve og
nu gør jeg forsøget. De har fået mine stemmeprøver.
Så må vi se hvad de siger til dem :-)
Stephen Fry
Af og til rammer nogen bare hovedet på sømmet, og denne gang var det Stephen Fry.
Det er i øvrigt ikke første gang det sker.
Dette videbegærlige, intelligente menneske bruger
her al sin karakter, for at tale imod katolicismen og dens uhyrlige mangel på moral, og udtalte,
systematiske udnyttelse af børn.
Han er et herligt menneske. Brug 20 minutter og en kop kaffe
på den her video. Den har min varmeste anbefaling.
Tak til Peter, for at gøre mig opmærksom på den.
Hvad tror I?
og hvad synes I bedst om?
Noget helt 7. måske?
We Love People søger it-supporter
Mine venner på We Love People søger it-supporter
til deltidsstilling. Perfekt studiejob.
Send gerne videre til dem der kunne være interesseret.
Sikke en dag
Det er fandeme (og det må være mig tilladt at bande)
ikke hver dag jeg oplever sådan en emotionel rutsjebanetur som
den i dag.
Distributed Collaboration and Development.
En del af min specialisering på ITU. Kl. kvart i ni var jeg på ITU, hvor jeg satte min Mac op til min gruppes 4 individuelle oplæg. Første gruppemakker ude. Et 10-tal.
Anden gruppemakker ude. Et 10-tal.
Min tur. Et 12-tal.
Tredje gruppemakker ude. Et 10-tal.
Hvor godt går det lige?! PLUS en fælles nominering til http://www.youtube.com/watch?v=Uhbu4cWJZTU
for os alle 4. Vi var ikke til at skyde igennem. Efter vi havde sendt Helle til Odense kørte ¾ af gruppen til
Lottes i Kronprinsessegade, hvor vi fik store velfortjente sandwiches og go’ kaffe.
Tilbage på ITU, mere kaffe, masser af hilsner på twitter og Facebook med
digitale skulderklap. “XX and 34 others like your status”…
Hjemad, med smil op til begge ører. Når til Ørestad Boulevard, hvor jeg entrer
rundkørslen som jeg plejer, for at krydse Amager Fælled hjemad mod Vesterbro. Men i rundkørslen overser en kvindelig bilist mig fuldstændig, og i sidste øjeblik
får jeg krænget cyklen mod venstre, så hun rammer mig med venstre side af bilen
på min højre side, og så jeg lander midt i rundkørslen.
Chok! Straks er der en læge-medcyklist der smider sin cykel og er over mig.
5-7 minutter går. Jeg har ikke fået en skramme. Ikke en eneste.
Jeg kan rejse mig op, børste sne af skulderen og trække luft ind til den største
skideballe jeg nogensinde har givet. Og 4 medcyklister stemmer i. Med adrenalinen pumpende trækker jeg ud over fælleden og hjem.
Og har nu åbnet en flaske vin som jeg ikke tror overlever aftenen.
Sikke en dag. Et 12-tal rigere.
Og jeg har ikke en skramme.
Til skræk og advarsel
Det er en løbende overspringhandling for mig at dokumentere småfejl på
diverse nyhedswebsites, med politiken.dk,
tv2.dk og dr.dk som the usual suspects.
Tv2.dk (der dog var hurtige og selvironiske til at
kommentere og beklage netop den her) tager indtil videre prisen med
denne bommert.
På billedet ses tydeligt Bruce Springsteen og Bono på scenen
i Madison Square Garden.
Madison er blevet til Madin (!?) Square Garden, og rigtig slemt
bliver det da Bono bliver kaldt ikke Mick, men Mike Jagger.
Av, av, av.
Dette er IKKE ‘en Jes Fomsgaard’ (men hvad er det så?)
For et par dage siden efterlyste jeg kunstneren bag portrættet af min mor,
og da hun selv var kommet frem til navnet Jens Formsgaard, lå
koblingen til Jes Fomsgaard jo lige for.
Jes Fomsgaard, der åbenbart er vaksere end de fleste, var selv blevet opmærksom
på vores efterspørgsel, og ringede til mig for en halv time siden for at slå fast at han ikke
havde malet det billede. Mere end pudsigt er det dog at han, lige som min mor, boede i Store Kongensgade
i 1968/1969 og i øvrigt har arbejdet sammen med min fætter Lars, som for nylig fik
et af Jes’ billeder i fødselsdagsgave. Danmark er et meget lille land.
Tak til Jes for opklarende og behagelig samtale.
Men vi står altså stadig tilbage med spørgsmålet:
Hvem malede det melankolske portræt af min mor i ca. 1969?
Er dette ‘en Jes Fomsgaard’?
I mange, mange år har min mor forsøgt at huske navnet på den
mand der malede hende engang tilbage i slutningen af 1960'erne.
melankolske side. Det blå hår er en mindre genialitet.
Både venner, familie og min mor selv synes at billedet er rigtig godt. Hendes søster, min moster, havde tilfældigt mødt en kunstmaler og de havde
sammen besøgt min mor, som boede i Store Kongensgade på det tidspunkt. Min mor havde betalt ham 200 kr. for maleriet, men de endte med sammen at
gå ud og spise for pengene. Billedet blev aldrig signeret og i ca. 40 år har min mor forgæves forsøgt at huske
hvad han hed. I går, efter Juledags obligatoriske frokost og efterfølgende fællesstener
i sofaarrangementet foran pejsen, gik jeg konstruktivt ind i sagen og begyndte
metodisk at udspørge min mor om detaljer fra den tid. Det må have startet en tankerække, for i morges over kaffen udbrød hun:
“Jeg tror sgu han hed noget á la Jens Formsgaard”. Og efter en Googlesøgning landede jeg på
Jes Fomsgaard, som er maler, og som er 3 år yngre end min mor. Det kunne altså sagtens være ham. Nu er spørgsmålet imidlertid: 1 Hvem kender Jes Fomsgaard, og kan spørge ham om det er ham der har malet billedet?
2 Kan han i så fald overhovedet huske det? Min mor har ingen andre intentioner end at kunne fortælle nysgerrige hvem den dygtige maler
er. Al hjælp modtages med kyshånd
Julehilsen til twittersfæren