Podcasts

Manner, jeg hører mange podcasts i disse år. Her er en udvalgt skare af de vigtigste:

99% Invisible er et program om samfundet i bred forstand, men med fokus på de usynlige elementer der former samfundet.

Criminal er korte historier om kriminalitet, så i modsætning til de lange True Crime podcasts kan du fortære en hel fortælling på 20 minutter.

Song Exploder er historien bag sanges tilblivelse, fortalt af kunstnerne.

The West Wing Weekly er min yndlingspodcast over dem alle - den gennemgår metodisk hver eneste afsnit af The West Wing, verdens bedste dramaserie.

What Trump Can Teach Us About Con Law er en uhyre interessant vinkel på Donald Trumps uhyrligheder. Hvornår trækker han (frivilligt eller ufrivilligt) tråde tilbage til tidligere tiders præsidenter, og hvornår er han på kanten af den konstitutionelle lov?

No Such Thing As A Fish er hele research-holdet bag QI, der hver uge vælger hver deres yndlingsfakta.

Missing Maura Murray er en uhyggelig sand historie om en kvindes forsvinden.

Still Untitled er Adam Savages officielle podcast. Hvis du ku' li' Myth Busters vil du elske Adams podcast.

Strangers er danske Lea Thaus fascinerende fortællinger om rigtige menneskers oplevelser i en skør verden.

Self-Help Less er 3 (nogle gange flere) kvindelige komikeres take på verden.

Third  Ear er noget af det bedste fra den danske podcast-verden. Hør 'Kvinden med den tunge kuffert'!

Desert Island Discs er kendte menneskers yndlingsmusik.

Stephen Fry's Great Leap Years er historien om menneskers utrolige opfindelser gennem tiden.

NPRs Hidden Brain er alt det du ønskede Hjernemadsen var.

Vergecast er de bedste tech-nyheder du kan lytte til.

Ricky Gervais har måske den mest imponerende podcasthistorie over de sidste 15 år. Han er stadig i absolut topform.

The Move er Lance Armstrongs ganske overraskende sublime podcast om cykling og aktuelle cykelløb.

Malcom Gladwells 'Revisionist History' tager et nyt kig på ting vi troede var slået fast med syv-tommer søm som fakta. Og hvor vi tager fejl.

Og hvis der nogle af disse du ikke har hørt, så kan jeg varmt anbefale dem alle sammen!

 

Podcasts.png