For et par måneder siden kom min kollega på arbejde med julelys i øjnene og berettede om en madoplevelse han havde haft på Restaurant Alouette, på Islands Brygge, og jeg måtte indrømme at det ikke sagde mig en pind. Jeg havde aldrig hørt om Alouette.
Jeg besøgte deres hjemmeside, som, trods fin stil, ikke afslørede meget mere end at det er en restaurant i den dyre ende af hvad jeg plejer at spise for, når jeg går ud. Så jeg besluttede mig for simpelthen at stole på min kollegas smag. Vi har før spist ude sammen og har været enige om kvalitet og smag.
Jeg bad min kæreste reservere aftenen, som der på det tidspunkt var en måneds tid til, og undlod at afsløre mere. I mellemtiden havde jeg skrevet til Alouette og sikret mig at de kunne lave hendes mad vegetarisk.
—
“I kan GODT glæde jer!”
—
På aftenen havde jeg købt en god halv flaske champagne som vi lagde ud med at gøre kål på inden vi cyklede mod Sturlasgade. I det øjeblik vi svingede ind gennem porten, trådte en ung tjener ud af en elevator og spurgte om jeg mon var Jeppe og om vi ledte efter Alouette. Timingen kunne ikke være bedre. Hun præsenterede sig som Nanna og bød os hjerteligt velkommen, inden hun førte os ind i den gamle industrielle elevator, som var oversået med graffiti-tags og klistermærker.
Da vi nåede toppen, mødte vi et selskab der trådte ud af restauranten med de største smil om munden og den ene kvinde vendte sig og råbte “I kan GODT glæde jer!” til os. Det gjorde vi jo allerede men så var stemningen i hvert fald slået fast. Vi trådte ind i et smukt og super stilet lokale med et stort åbent køkken til højre og et akustisk perfekt spiseområde ligefremme og til venstre for indgangen. Det føltes ikke sport kontrastfyldt at indretningen var smuk og stilren, og at tjenerne alle smilede og bød os velkommen. Den uformelle stil fra deres side var med til at vi følte os velkomne fra første sekund.
Da vores jakker på forunderlig vis havde fundet ud i garderoben, blev vi bænket og skænket et flot glas spanske bobler til velkomst. Vores hovedtjener Jamie regnede ud at min kæreste var vegetaren og derfra kørte også den del på skinner.
Første servering var en elegant tallerken med en række små snacks. Ristede beder, umeboshi-blommer, svampechips og en dumpling med malkeko-kød. Åndssvagt delikat. Vi drak den bedste hvidvin jeg har smagt, en Riesling fra Kesselstatt Josephshöfer, som vi også endte med at købe en flaske med hjem af.
Derefter kom smør og brød så godt at vi ikke troede vores smagsløg. Brødet var en sød brioche og ikke tungt surdejsbrød som man ellers får mange steder. Smøret var rørt med æbleeddike eller æblecidereddike og bacon og var så lækkert at jeg nærmest punkterede i stolen.
Jeg vil ikke gennemgå hver en ret men fremhæve følgende nær-orgasmiske kulinariske oplevelser:
Blæksprutten med citronskræl
Tranebærrene med salturt og kaviar
Grisen fra Steensgaard med vintertrøfler
De svinegode vine der passede perfekt til maden
Aftenen forløb fuldkommen naturligt, på den måde hvor man svang den sidste tår af sit ene glas vin ned, med sidste bid af den tilhørende ret, og ikke nåede at savne den næste ret før den stod foran en, med en ny vin som akkompagnatør. Maden blev serveret på smukt stentøj, som jo får en gammel keramikersøn til at knibe en tåre.
Vi blev slutteligt fulgt ned på gaden af head chef Nick og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde en så helstøbt, god aften.
Hvis du holder af god mad, og har budget til at bruge 1500,- pr. snude på en god aften, (og det er inklusiv vin!) så mener jeg at det er svært at finde et sted der gør det bedre til prisen. Jeg har spist på Michelin-restauranter der ikke producerede så god en sammenhængende oplevelse som den vi fik på Alouette. Og som var dyrere. Oplevelsen sidder forhåbentligt i mig længe, men jeg er også allerede begyndt at spare sammen til et nyt besøg… :)
Jeg synes du skal gøre det samme. Og du kan GODT glæde dig!