Jeg havde det store held at vokse op med en far der havde spillet med Povl Dissing (og mange andre) mens, og efter, de begge gik på kunsthåndværkerskolen i starten af 1960'erne. Således var Povl en nær ven af familien i min barndom, og hans lune, hans omsorg og hans varme, var afholdt af alle i vores familie.
Herunder ser du ham i opmærksom samtale med min elskede farmor, til en større familiefest for mange år siden. Det gør mig utroligt ondt at hans sidste år blev svære, men hvor har vi dog meget at takke ham for. Blandt andet at han aldrig gik på kompromis med sit eget kunstneriske virke. Sikke en utrolig musiker vi fik lov at opleve. Tak for musikken, tak for din varme og din omsorg, dejligste Povl 💙