Min kæreste kalder mig af og til, kærligt drillende, for en “mediepersonlighed” fordi jeg har været både i radioen og på tv, og havde 4000 followers på Twitter.
Well, de sidste 6 dage har budt på nogle aktiviteter der tendentiøst kunne kaldes medieoptrædener.
Anders ‘Anden’ Matthesen har podcasten ‘Den Hvide Væg’ hvor han ofte lader lytterne stille spørgsmål. Jeg havde sendt ham et spørgsmål, for et par måneder siden, som forleden dukkede op i januar-afsnittet, og det fik en rigtig pæn behandling. Hør hele afsnittet her, eller spring til 50:32 for at høre mit spørgsmål og hans svar.
I forrige uge ringede journalist Sarah Skarum til mig, for at høre hvad jeg gør for at holde mig mentalt ovenvande i en tid med krig, klimakrise og en gigantisk mareridtsklovn i Det Hvide Hus. (mine ord, ikke hendes)
Det kom der denne lille bid ud af, som hun bragte i Politiken i søndags, sammen med en masse andre menneskers tanker om lignende øvelser.
Endelig optog jeg tilbage i december et afsnit til Sofia Eiworths sympatiske podcast, The Jobseeker’s Guide To The Galaxy’ og det landede i dag. Jeg kommer blandt andet ind på hvor let det som jobsøgende er at miste sin selvtillid, hvad jeg selv har gjort ved det, og hvad jeg i øvrigt får tiden til at gå med når jeg ikke søger arbejde.
I selvsamme podcast beder Sofia i denne sæson alle sine gæster om at anbefale et stykke musik, uden at tænke for meget over det – og jeg svarede prompte: