I morgen er det en måned siden jeg påbegyndte et længere egocentrisk projekt. Vægten sagde 110 kg og det er simpelthen alt for meget. Sådan en som mig (185 cm høj) skal helst ned omkring 85 kg for at kunne kaldes normalvægtig, så det er planen på 11 måneder at tabe 25 kg. Hvorfor 11 måneder? Well, så passer det med min fødselsdag næste år. Og jeg synes det ville være en dejlig gave at ku’ gi mig selv at være 25 kg lettere og igen kunne passe mine Burberry, Hugo Boss og Kronstadt-skjorter.
Jeg gør det på egen hånd, men med udgangspunkt i de principper som Slankedoktoren bruger: Hold fast i een synd og du vil få meget nemmere ved at holde dig fra alle de andre. Og det virker som en god løsning. Min tilbageværende synd er alkohol, som godt nok er en af de største fedmeforårsagere, men som gør det muligt for mig at undgå slik, chips, burgere, pizza og alle de andre af mine “gamle venner” og jeg er godt tilfreds med at have smidt 5 kg på den første måned.
Det er ikke en lige nedadgående kurve. Der er uger hvor det er et skridt frem og to tilbage, men i det lange løb sku’ det gerne blive to skridt frem for hvert tilbageskridt. Jeg dokumenterer det hele med dogmebilleder af min vægt så godt som hver dag ovre på bloggen 110to85.
Det bliver skide hårdt og jeg vil nok til enhver tid være modtagelig for hep.
