Att: Jer med børn
(Det så længe ud til at dette skulle blive min radiodebut men der kom lige et ACTA-indslag indenom i Pressen på P3 for 14 dage siden)
Kære jer med små børn,
På søndag kl. 20 sender
DR Ramasjang Radio (find Ramasjang i dropdownmenuen) for første gang en historie som jeg har indtalt en håndfuld stemmer til, deriblandt fortællerstemmen. Den hedder ‘Hvem Danser Twist & Hvem Danser Polka?’.
Historien og sangene er skrevet af
Marie Keis Uhre og hun lægger selv stemme til hovedpersonen. Sangene er allerede i rotation enkeltvis på Ramasjang Radio og de er virkelig gode. Ikke mindst den vuggevise jeg godt tør afsløre historien ender med. Det er noget jeg rigtig gerne vil arbejde mere med og DR er lune på ideen om flere fremtidige produkter. Det var vanvittigt sjovt at lave og en god måde for mig at holde både musikaliteten og den kreative gnist varm.
Historien varer en lille halv times tid og sendes altså på Ramasjang Radio kl. 20 på søndag (d. 26. feb). Lyt med hvis I har lyst!
(Marie har også illustreret hele historien til en kommende bog/cd-udgivelse)