Blasfemisk makværk - en anmeldelse af Tintinfilmen

Jeg ved det. Af en Tintin-fan at være kan det opfattes som håbløst sent at jeg først fik set Jackson og Spielbergs livtag med min yndlingstegneserie i dag. Men ikke desto mindre fik jeg kun opfyldt de bange anelser der har holdt mig fra at se filmen i så lang tid.

Indrømmet, den er flot lavet. Virkelig flot. Enkelte scener er som om papiret i hæfterne ganske enkelt er blevet lyslevende. For eksempel scenen hvor Tintin og Haddock sidder på den omvendte jolle og bliver beskudt af skurkene i vandflyveren. 

Men historien…
D'herrer megastjerneinstruktører har på grusomste vis røvpulet historien i en sådan grad at jeg flere gange måtte afreagere undervejs ved at pause filmen og dræbe en sofapude med de bare næver. 

Den åndssvage sammenblanding af Krabben Med De Gyldne Kløer og Enhjørningens Hemmelighed/Rackham Den Rødes Skat er én ting. Men at fjerne brødrene Fugl (essentielle skurke for hele historien!), gøre Sakharin til kæmpeskurk (og i familie med Røde Rackham?!?), iblande latterlige Indiana Jones-actionscener der intet har med historien at gøre, udelade Tournesols betydning for historien - og hele den del der handler om skattejagten til havs/på øen-, blande Bianca Castafiore -der slet ikke optræder i nogle af de historier- ind i balladen og lade Omar Ben Salaad, der som bekendt er heroinsmugler, indtage en mystisk rolle som ejer af den ene enhjørning er blot de værste af de synder de begår. Andre er bare stupide. Hvorfor for eksempel lade Nero være en Rottweiler? Det er den så afgjort ikke i tegneserien. Og den åndssvage ørn/falk som de pure har opfundet og kastet ind i historien - hvad skal den pludselig fylde så meget for? Den er lige så latterlig som Jago i Aladdin, men jo ikke nær så sjov.
Jeg ser ingen formildende omstændigheder. De har fucket så meget op i historien at det burde forbydes dem at røre Tintinuniverset igen. Aldrig har kendt mage til blasfemisk makværk.