Dejlig sommer og nyt job!

Hold nu kæft mand, det har jo været en sommer som ellers kun minderne kan male barndommens lange sommerdage og -aftener, 3 superbryllupper og et 4. på trapperne. Pyh.

Med lidt for meget hvidvin og grillmad og is, som har kostet på vægttabsprojektet. Det arbejder jeg på at kickstarte igen. Blandt andet ved at gentage mit FC25K-program (from couch to 5k). Det går såmænd udmærket, bortset fra et overbelastet knæ. Forhåbentlig kun en lille sten på vejen.

Og så har jeg fået nyt job. Sig hej til memits nye community manager! Jeg er på memit 32 timer om ugen. Det betød meget for mig at kunne sætte tempoet en anelse ned og ikke arbejde 37 timer om ugen - for så får jeg tid til de mange andre dejlige projekter jeg elsker at have fingrene i. Og det bakker de fuldstændig op om. De er så seje.

Og memit er spændende. Der er en række firmaer der på forskellige måder forsøger at ordne information overload i strømmen. Den digitale strøm der vælter ind på Twitter, Facebook osv osv (og så -effing- videre!).

memit er videndeling, gone social. Og så er det dansk! Vi sidder lige inde i Vestergade og gi'r kaffe hvis du kommer forbi.

Logikken er som følger:

Vi glemmer altid hvor vi så det link dér, den artikel dér, den video dér - som var så god, og som vi jo så godt ku’ bruge lige nu, til at illustrere noget overfor en kollega, en ven, en bekendt. Og vi fik jo ikke lige bookmarked den. Eller gjorde vi? Og så læser vi en endeløs række af ustrukturerede bogmærker igennem for -som regel- alligevel ikke at finde hvad vi søgte.

memit løser det med en clipper - en enkelt knap i vores værktøjslinje, som clipper den artikel du læser, eller udvalgte dele af den, som du så kan tagge med indholdsemne, navn, alt hvad du vil, og kommentere det. Så gemmes den automatisk til din memit-profil, hvor alle kan få glæde af at læse og dermed vide det samme som dig. Og du bliver selv klogere at at se hvad dine kolleger, venner, bekendte eller ligesindede læser, deler og like'er. Det hele er gjort delbart, du kan have lukkede eller åbne stykker viden, og dele dem i grupper hvis du har lyst til det.

Det hele er egentlig meget bedre og simpelt forklaret i de her videoer. Se dem! For min skyld. Nej. For din skyld!

Jeg håber at I der læser med vil bruge et øjeblik på at overveje hvor fedt det ville være at  få styr på alt det vi møder og elsker online. Så det ikke bliver i de kedelige siloer rundt om på nettet - men kan samles éet sted, hvorfra vi kan dele det med verden og selv blive klogere på hvad andre interessante mennesker læser og bekymrer sig om.

Grow smarter. Together.
Velkommen til memit! Her er min profil: http://memit.com/morgenthaler
 

Start using memit from memit on Vimeo.

Find all your content on memit from memit on Vimeo.

Build and Collaborate with your Collections from memit on Vimeo.