Påskeferie!
Den er 7 timer gammel og indtil videre er den fejret med noget så sexet som tøjvask, opvask og lidt overfladisk budgettering.
I morgen skal jeg så for første gang besøge min mor på en lukket afdeling. Den har de valgt at placere i Vordingborg, for længere kan man næsten ikke komme fra alt andet i verden uden direkte at fornærme (danske) pårørende til mennesker med psykiske problemer.
Det går kun een vej med min mor i øjeblikket. Hun viser utvetydige tegn på demens, oven i depressionen og angsten og kan altså i øjeblikket ikke stoles på. Hun tager ikke de rigtige beslutninger. Det er uhyggeligt og ulykkeligt.
Min søster og jeg er stadig et godt makkerpar i denne suppedas. Og vi giver stadig hinanden fri en dag eller to ad gangen, for simpelthen at overleve. Fri fra at tage telefonen, fri fra at tage beslutninger om min mor og far og hvordan vi forholder os til dem.
Min søster har taget min nevø med til Rørvig, hos min far. Det er godt at han får lidt kvalitetstid med sit barnebarn og sin datter. Og vice versa.
Efter turen i morgen tager jeg også ud af byen til et velkomment hvil. Sammen med mit yndlingsmenneske. Vi skal væk fra det hele, sammen. Og jeg glæder mig helt vildt. Det er en underdrivelse.
Men i aften nåede jeg også lige at forkæle mig selv med en bestilling af et nyt legetøj, som jeg har ønsket mig i et stykke tid. En Maschine, fra Native Instruments. Jeg har leget med sådan en flere gange, og jeg glæder mig rigtig meget til at lære den bedre at kende.
Men først står den på hudløs socialrealisme i Vordingborg. For helvede.