Det har været et underligt år. 2011 er fløjet af sted, synes jeg. Jeg har haft mere travlt end jeg kan huske nogensinde før at have haft.
Min uddannelse synger på absolut sidste vers. Jeg er i gang med specialet og til næste år bliver jeg færdig som cand.it.
Det har også været et år hvor mange omkring mig har været syge. Mængden af sclerose-, kræft- og andre alvorlige diagnoser i min vennekreds har været forfærdende. Og min far har været frygteligt syg af kræft det meste af året - men ser ud til på forunderlig vis at komme sig. Det går langsomt, men det går fremad.
Hårdest var det at miste Troels i august. Det var uvirkeligt. Det er det stadig. I dag var vi 7 venner sammen ude at se hans grav. Den stærkeste følelse i dag var den tilfældige uretfærdighed der er i at et venligt, videbegærligt menneske dør så lang tid før det er hans tid, samtidig med en taknemmelighed over at dele sorgen med så gode mennesker. Ja, det var det værste der skete i år, men læg så ovenig venners og families sygdomme og Troels’ dødsfald endnu et (alt) for tidligt dødsfald, nemlig en vens teenagesøn, et par skilsmisser i den nærmeste vennekreds, en barndomsven der nær døde af meningitis og venners børns alvorlige sygdomme i puljen og 2011 står som et annus horribilis.
Det har været tungt til tider. Men det har dog ikke været ulykker det hele.
Jeg har nået mange ting i 2011 som jeg er glad for. Vi fik udgivet vores brætspil efter 3 lange års udvikling. Det er en dejlig fornemmelse. Det er en fed lyd når man stiller sådan en kasse på et bord. Klonk.
Der blev også sparket gang i mit stemmearbejde og i skrivende stund ser det ud til at jeg får radiodebut i januar som fortæller (og 5 andre stemmer) på historien ’Hvem danser twist & hvem danser polka?‘på DRs Radio Ramasjang (den for børn) - det bliver sjovt, og hvis bogen/cd'en bliver udgivet, hvilket det tyder på, så bliver den god. Sangene er rigtig gode og det er fedt at tage del i et positivt, kreativt projekt.
På mit arbejde på Arkitektskolen har jeg netop relanceret et internationalt forskningstidsskrift, noget jeg har arbejdet på i et års tid sammen med designforskere og forskningsbibliotekarer fra USA og Australien. Det er dejligt at komme i mål (som det hedder på det sprog man taler der) med så langvarig en proces.
Der er mange der har lavet twitterlister over de sjoveste eller mest interessante og læseværdige tweets. Det har jeg ikke orket. Men jeg har da gjort mig nogle tanker om hvad Twitter betyder for mig. Twitter er blevet nærmest et metabegreb for mig, i det jeg hele tiden ser folk fra twitter privat eller på gaden og derfor ikke nødvendigvis er på Twitter når jeg interagerer med dem. Twitter er blevet en slags superleverandør af venskaber i krydsfeltet mellem professionel interesse og den gode interpersonelle kemi. Det er kommet efter 3 år, så hvis du ikke er på Twitter men har lyst til at gi’ det en chance så husk på at du ikke nødvendigvis høster frugterne første sæson. Men interaktionen og venskaberne er værd at vente på, skal jeg hilse at sige. Twitter er blevet det ene fænomen jeg ikke kan forestille mig at undvære i 2012. Facebook bliver mindre og mindre vigtigt, Google+ har stadig masser af potentiale, men Twitter er the dog’s bollocks. Tillad mig at citere en god veninde. 2012 skal indeholde more cowbell, more wine & more fun.
Jeg ønsker alle der måtte læse dette et rigtig godt nytår.