Jeg starter lige et andet sted.
Jeg ser om ikke ugentligt så ret ofte, at en eller anden tweep brokker sig højlydt (tweeter) over at en eller anden er stoppet med at følge dem. Det er en opførsel jeg simpelthen ikke forstår. Og det provokerer mig til at være tilbøjelig til selv at unfollowe dem. Der kan være alle mulige arbitrære grunde til at de ikke længere vil følge dig. De kan være gode eller dårlige, men de er jo i alle tilfælde subjektive til netop dem selv. Diskussionen er dødfødt fra the word go. Så jeg aner ikke hvem der unfollower mig. Fordi jeg ikke tjekker det. Overhovedet. Af og til opdager jeg naturligvis at en-eller-anden ikke følger mig, hvis jeg forsøger at sende en dm, men så kommer jeg i tvivl om de nogensinde har fulgt mig - og så sender jeg en e-mail. End of issue. Lige så formålsløs som denne fokus på frafaldne followers synes min egen fokus på Kloutscore. Jeg bliver skide irriteret når jeg er faldet et kloutpoint og omvendt er det en lidt bedre start på dagen hvis jeg er steget et point. Det sker hele tiden at jeg rykker lidt op og ned i Kloutscore. Og jeg har endnu ikke hørt om nogen i Danmark der er blevet hyret med indflydelse fra deres Kloutscore. Men da jeg, om jeg så må sige, ligger godt til, er jeg begyndt at spekulere på om det er noget jeg aktivt skal bruge når jeg skal søge nyt arbejde. Og derfor spørger jeg ud i forsamlingen: Har vi hørt om en dansk arbejdsgiver der så meget som skeler til Kloutscore ved en ansættelse?