og et lille skridt frem

For hulen - jeg synes efterhånden min far har ædt sin del af den store lort vi kalder 2011. Men i går skred hans hofte altså lige ud af skålen. Så han besvimede af smerte. Og måtte på sygehuset igen-igen-igen(igen-igen-igen-igen). 
MEN han slap dog for kniven. Til gengæld måtte han pænt vente på at der var gået lang tid nok siden hans frokost, så først sent i går aftes ku’ de bedøve ham og trække hoften på plads igen. “Det mest smertefulde jeg nogensinde har prøvet” - sagde manden der fik savet brystkassen op da han for 15 år siden fik lavet triple bypassoperation. Men det at de ikke skulle skære i ham gjorde at han ku’ komme hjem i dag (JO tak!). Med krykker forstås. Skide nemt med stomi i øvrigt (hej, tabu!) - og selvsagt en kærkommen lejlighed til at få slået fast at rekonvalescens fra sølle to kræftformer ikke er nok hvis man virkelig vil have det sjovt.