Jeg har netop lagt på (som man sagde den gang man lagde røret ned på resten af telefonen) efter en samtale med min far. Han sad på en kondicykel på Roskilde Sygehus og havde netop fået at vide at han er den første der skal opereres i morgen. Han havde hilst på de to der står for den 4-5 timer lange operation og de virkede både kompetente og søde, sagde han. Michael og Jacob. Så dem hepper vi på i morgen tidlig.
Og så må tingene ellers godt gå lige efter bogen. Jeg under sådan min far at slippe for den kræft. Jeg tror som bekendt ikke på noget som helst guddommeligt, så jeg beder ikke, men jeg håber at dette kan sætte et punktum for hans kræftsygdom og varsle bedre tider og færre bekymringer for ham.