Om kønsfordelinger i lister #nmd2010

I går udråbte New Media Days 2010 en lang række talenter inden for New Media.

En liste på 38 x “One To Watch”. Et slags yndlingehold, der ikke fik en egentlig pris, nærmere et kollektivt klap på skulderen.
Listen kan ses her. Jeg ser intet problem med nogen som helst af dem der figurerer på listen. Det er både et godt initiativ fra New Media Days’ side, og en meget rigtig liste, set på hvem der er kåret. Jeg kender flere af dem personligt og det er virkelig seje folk.

Men noget springer i øjnene.
34 mænd og 4 kvinder virker som et skævvredet billede af tingenes tilstand her i Danmark. Jeg ved ikke om der overhovedet har været klare kriterier for hvordan man skulle nominere, og jeg er ikke en der følger alle dele af det nye mediebillede lige grundigt. Jeg tilhører twitter/bloggersegmentet om en hals, og hvis der var skelet til denne trods alt ret omfangsrige del af mediebilledet (når vi snakker nye medier) er der nogen der simpelthen ligger lige til højrebenet, når man skal lave en lang liste over hvem der er værd at lægge mærke til.

Journalisten citerede mig for to, nemlig Hanne og Laura.

Hvis kriterierne havde været “hvem får taletid - hvem bliver der lyttet til - hvem viser kreativitet og initiativ” så havde de været nogle af de første jeg havde skrevet ned. Ret sikkert også Natasha Saxberg (for Twitterbogen), Emme (for KommunikationsCast) og måske Daria Radota Rasmussen med dem.
Jeg har intet beef med hverken dem der nominerer - eller de nominerede.
Men måske ku’ man til næste år revidere kriterierne for en lignende talentkåring.

Always On The Fame

I alt for mange måneder har jeg gået med to sange i hovedet, imaginært bundet sammen i et mashup. Da jeg ikke kan lave mashups, er det blevet ved tanken.

Men jeg kom til at nævne tankeeksperimentet på Twitter og så tog tingene hurtigt fart.
TobieDK retweede (tak!) og nævnte Behncken - som igen mente at embQl var mand for det.

Og han tog udfordringen op!!

Tusind tak for retweets, henvisninger og mod på udfordring. U guys rock!
Og resultatet er lige så fedt som jeg havde hørt det i hovedet. Der er lidt
uregelmæssigheder, takket være især to forskellige trommeslagere, men all in all, rigtig, rigtig fedt!

Er der nogen der har prøvet at få one.com og virb.com til at spille sammen? Hjælp

Mit problem:

Jeg kan ikke få mit domæne hos one.com til at spille sammen med mit site på virb.com.
Jeg kunne få det til at spille så langt at mit domæne lavede et alias til mit virb.com-site, og det så super ud, men det viste sig at være en iframe, som ikke 100% understøttede blogdelen af virb.com, i den forstand at de permanente links til hvert blogindlæg stadig blev døbt xxxxx.virb.com, en bug som både virb og one mente man ku’ komme uden om ved
at køre et CNAME, men som indtil videre kun har resulteret i at mit domæne ikke gør noget som helst (indstillingerne er rettet for 12 timer siden i skrivende stund).

Er der nogen der har erfaringer med netop dén kombi: Site bygget i virb.com / domæne hos one.com?
PS: Det er ikke dette site

Da medierne blev ramt af et bunkemøgfald - et svar fra @politiken

I gårsdagens Politiken svarer læsernes redaktør på de mange henvendelser han, Politiken og en række andre blad- og mediehuse modtog 15. oktober.

Han giver os langt henad vejen ret, og det er jo godt nok. Hvad man nu kun kan håbe er at hans kollegaer læser hans indlæg.
Ikke mindst i lyset af hans konklusion:

“Det var godt at få 133 påmindelser om vores ansvar for at tænke selv”
Læs hans kommentar her

What are the odds? Brand en time efter brandøvelse

Ok… i dag vidste hele ITU at der skulle være brandøvelse.

Derfor var det ingen overraskelse da brandalarmen gik.
Det er i øvrigt en helt sindssygt irriterende kvindestemme der siger “på grund af en hændelse skal bygningen evakueres” eller something to that effect… og det bliver gentaget på valbyengelsk sæføli.

Da alarmen gik igen en time senere var alle naturligvis i brandøvelsesmode; Ahhhahaha ja, ULVEN KOMMER IGEN, MED LØG PÅ!
Men den var god nok. En eller anden ryger havde smidt et skod i et-eller-andet, i stedet for i de meterhøje askebægre der faktisk står ved hver indgang; og havde startet en brand.

Frustrationen hos de brandmænd der skulle overtale os til at det ikke var en øvelse var til at
få øje på. Vi har lige fået en e-mail om at torsken er identificeret vha. videoovervågning.
Han står nok til mere end en skideballe…

Information udfører simpel men effektiv datavisualisering

I nat offentliggjorde Wikileaks ca. 390.000 nye krigsdokumenter; de såkaldte War Logs.

Information har åbenbart haft adgang til dem i et stykke tid, for allerede her til morgen er de på banen med simpel, men effektiv datavisualisering af den omfattende tortur af irakere.
Bemærk slideren i bunden af billedet. Den gør det nemt at danne sig et overblik over omfanget af fanger fra dag til dag.

I går nat sad jeg og så det helt nye interview med Daniel Ellsberg (ham der lækkede the Pentagon Papers) og han er den mest veltalende 79-årige jeg har set.
Se interviewet (2 videoer i alt) her:

Emnet open data og datavisualisering er hottere end nogensinde og i denne uge skrev jeg artiklen ‘Data for alle på nettet’ som du kan læse her:
Sagen har, i kraft af de redskaber der er til rådighed på nettet nu, mulighed for at nå ud i mange afkroge af verden, og har potentiale til at påvirke flertallets holdning til vores deltagelse i krig i de senere år.

Jeg donerede $10 til Melissa Polinars kommende EP i går

Jeg har været ret vild med Melissa Polinar i et stykke tid.

Så da muligheden for at støtte hende dukkede op i form af en kickstarterkampagne,
sprang jeg til og donerede 10 dollars.

Du kan se og høre hendes ret fantastiske ‘Never Change’ her:

Vær med, hvis du synes hun er go’.
Alt fra $1 og op er cool. Projektet kører her:

Virgil Donati Band Highlights fra 3. september

Endnu engang sætter Virgil og Co. nye standarder for progressiv fusion på det lillebitte men omvendt proportionalt navnkundige spillested The Baked Potato.

Hvis du overhovedet er til den slags skulle du tage at tjekke den her highlights-video ud. Især Proto Cosmos sparker r*v.

Jeg har bagt mit første No-Knead-brød

Det kulinariske input den seneste tid fra Hugh Fearnly-Whittingstall, i form af
de fantastiske River Cottage-udsendelser har gjort mig nysgerrig.
Og med et tip fra Solfinn, lykkedes det mig
at bage mit første No-Knead-brød her til formiddag.

‘No-Knead’ betyder 'ingen æltning’, så I kan måske
forstå hvorfor jeg var interesseret.
Jeg fulgte denne fremgangsmåde:

Efter råd fra Solfinn brugte jeg 
700 gr. mel
3,5 dl lunken vand
1 tsk salt og
1 kvart  tsk tørgær

Ellers var det bare at følge anvisningerne fra den venlige mand på videoen.
Smid det hele sammen i en skål, lad det hæve i 18 timer og siden 2 timer mere på
bagepladen, og voila - efter 35 minutter ved 220 grader breder duften sig i lejligheden.
Det smager fortrinligt og det er ikke sidste gang jeg har lavet No-Knead-brød.
Det er næsten uforskammet nemt. Et brød står mig i 10 kroner - og 10 minutters arbejde.

Hvor er det, det går galt? For det gør det...på KUA og ITU

De første tegn viste sig da jeg tog min BA i Dansk på KUA. 

Mit institut, INSS, var flyttet til Nye KUA, og derfor foregik undervisningen naturligvis der. 
Det var i 2005 - fire år efter Nye KUA stod færdig. Der gik dog ikke lang tid før der ovre ved Gamle KUA blev opstillet pavilloner, der lignede nogle der kunne huse frokostspisende vejrbidte arbejdsmænd og i øvrigt holde tørt - ikke meget mere end det.
Pavillonerne havde således ikke det udstyr som state of the art-lokalerne på Nye KUA havde og som kræves af et moderne universitet. Langt fra.
Ikke desto mindre blev de hurtigt -i takt med at Nye KUA overstrømmede med nye studerende- fyldt op med videbegærlige unge mennesker, der kunne undre sig over at de gik på KUA men altså ikke rigtigt gik på KUA alligevel. Fire år var der gået, før man måtte rykke en stor del af undervisningen ud i pavilloner så indlysende ringe egnet til formålet.

Alt imens jeg var heldig at det meste af min undervisning dog foregik på Nye KUA, var der jo stadig folk der gik på Gamle KUA og fik al deres undervisning der. Her skal det, for dem der ikke måtte være klar over det, forklares at Gamle KUA blev bygget som KUMUA, Københavs Universitets Midlertidige Udbygning på Amager. Midlertidige. Bygningerne er fra 1970'erne og som sagt bygget til at skulle være en midlertidig ordning. Stedet var/er mildt sagt uegnet til at opholde sig i. Indeklimaet er ikke-eksisterende og lokalerne udpint i næsten ubegribelig grad. 
Jeg var som studerende fuldt ud klar over mit held. Nye KUA! Ahhh! 

Det undrede mig godt nok at man i det nye årtusinde kunne bygge et universitet hvori der ikke var tænkt en internet-løsning til de studerende der måtte vælge at tilbringe eftermiddagene i de studiemiljøer der dog var tænkt ind i planerne. Det stod jeg selv i spidsen for at få indført. Med held. Ligeledes måtte vi studerende også med en vis skepsis indse at et gennemsnitligt undervisningslokale ikke var bygget til det antal studerende der var på et gennemsnitligt hold. Typisk var vindueskarmene fyldt med studerende med bærbare computere og bøger på skødet. Disse overfyldte lokaler rummede to til fire stikkontakter til 35 studerendes computere… hvorfor jeg gjorde det til en vane at tage en forlængerledning med ti hunstik med i tasken. 
Men det var jo KU. En gammel institution hvor ting, processer og mindset tager tid at ændre.
Måske var det forventeligt der. 

Siden rykkede jeg videre ud langs Erik Holms Kanal til IT-Universitetet - det stolte, hypermoderne og helt nye(!) byggeri med stærekasselignende konferencerum hængende fra væggen i et flot 5-etagers atrium. Her er jeg i fuld krig med at læse min Cand.it i Digital Design og Kommunikation. Og her er der gratis internet for alle pengene ;-). Altså undtagen de der par steder på 2. og 3. sal. Og her er der plads! Eller rettere, her var der plads indtil ITU indførte en tilsyneladende eksponentiel optagelsesrate med oprettelse af BA-linjer, der gør det store ITU til et lidt for lille, eller rettere alt for lille ITU. Så lille at man har lejet sig ind i det nybyggede Mikado House lige ved siden af ITU. Sikkert ingen billig fornøjelse. 
For nylig fik jeg en stilling som Teaching Assistant på ITU, og tre dage inden vi skulle undervise første gang fik vi at vide at undervisningen skulle foregå - ikke på ITU, ikke i Mikado House, ikke på Nye KUA, ikke i de forfærdelige pavilloner, men i alverdens bygningers svar på metastatisk kræft: Gamle KUA. Lokalet -skulle det vise sig- er uegnet til undervisning. Det kom ikke som nogen overraskelse. Ikke for os undervisere og studerende. Men hvem kom det egentlig som en overraskelse for? Hvorfor kan spritnye universiteter vise sig at være for små og på flere områder utilstrækkelige, nærmest i det øjeblik de står færdigt?

Hvor er det, det går galt?

Ugens uundgåelige

Hvad sker der når man tager et ret ligegyldigt hit fra en ret ligegyldig canadisk teenagestjerne og sætter tempoet 800% ned?
Man skulle ikke tro det, men resultatet er ret fantastisk. Et 35 min. langt ambient musikstykke, der er ugenkendeligt fra originalen.
Nyd det som indledning til en lur, eller som baggrundsmusik til en god bog:
</object>  <span>J. BIEBZ - U SMILE 800% SLOWER by Shamantis</span> 

Originalen kan høres på YouTube, men du behøver ikke tjekke. Tro mig, den er ret ligegyldig.