Løs idé til onlineaviser att @politiken @informeren

Hvad nu hvis jeg , når jeg for anden gang på en dag klikkede ind på, lad os sige, politiken.dk - ikke så en eneste af de artikler jeg allerede havde læst? Der kunne fx være en knap der tillod mig som læser at skifte mellem den kuraterede forside og så forsiden som den så ud, uden alle de artikler jeg havde læst. Således fik Politiken mulighed for at lægge backup-artikler ud (det kunne jo være daggamle eller ugegamle baggrundsartikler som jeg ikke havde læst) som ville tage pladsen dér hvor en artikel, som jeg havde læst, gav plads til det. Dynamisk og automatisk, naturligvis.
Det ville gi’ mig et større incitament til at besøge sitet igen flere gange om dagen, og det ville give Politiken mulighed for at tjene flere reklamekroner, samtidig med at de fik lov at servere mere journalistisk stof til mig, end ellers. 

Ville det fungere?