Jeg fik endelig købt og læst Amalies flotte debut. Hvis man nogensinde har været forelsket, eller københavner, eller tænksom - eller bare er glad for ord i gode rækkefølger, så vanker der gensynsglæde. Og hvis der er gevinst på alle ovennævnte hylder får man valuta for hver en øre her.
Hun og jeg deler en lille bitte smule uskyldig historie fuld af fester og kys og det bliver jeg ikke mindre stolt af efter at have læst hendes forfatterdebut.
Sårbar
Det er så meget op og ned med min mor at der kan være fantastiske nyheder om morgenen og dårlige nyheder inden middag, for at det så igen tegner godt sidst på dagen.
Sådan var det i dag -med omvendt fortegn- for jeg sidder her med lægevagtens telefonnummer på skødet, standby for min mor. Min mor er hjemme - med hjemmesygeplejerske hver dag - og jeg tog til mine forældre sidst på eftermiddagen og bliver her hele weekenden. Både for at være lidt praktiske gris og få gjort hovedrent i hele hytten og for, ved selvsyn, at afgøre hvor dårligt hun har det. Hun har det dårligt. Rigtig dårligt. Det er status efter i aften. Hun våndede sig som en der lige var blevet skudt og har tabt sig forskrækkeligt meget. Og det på blot et par dage hvor jeg ikke har set hende. Og vi ved stadig ikke præcis hvorfor hun har det så dårligt. For operationen ‘gik som den skulle’ og lægerne kan ikke se nogen tegn på dårligdom.
Hvilket gør det hele lidt mere ubehageligt. For hvad er det så? Hvorfor har hun det så dårligt at hun konsekvent har brug for mere morfin og æder piller som var det slik. Helt vildt sjovt er det fandeme ikke.
Nyt layout, ny platform
Ja, altså - Posterous lukker jo 30. april, efter Twitter for nylig købte det. Det er jeg egentlig lidt ked af, fordi det der med blogging via e-mail faktisk fungerede ret godt for mig.
Men jeg måtte vælge mellem Wordpress og Tumblr (og alle mulige andre) og valgte Tumblr fordi det jo er ret simpelt - og desuden var det nemt at flytte 500+ blogindlæg med Justmigrate. Så nu bor jeg her på Tumblr.
Og det er der garanteret nogle startvanskeligheder ved - men sådan er det jo altid når man flytter blog. Det er 3. gang denne flytter. Og i år fylder den 8 år! Fra en grim iloblog til blogspot til posterous til Tumblr.
Post post-op
Nu gik det hele lige så godt.
For min mors operation var jo gået fint, og selv om hun var forfærdeligt træt, så havde lægerne jo sagt at det ikke ku’ være gået bedre. Men hun havde ondt. Rigtig ondt. Og havde svært ved at sove, så selv om hun kom hjem og også fik spist lidt mere hver dag - ikke helt nok - så vedblev hun med at være frygteligt træt og have meget ondt. Og man har ingen nerver i tarmene, så det er noget andet der har gjort ondt. Måske såret. Efter 2 mareridtsnætter med stærke smerter måtte hun i forgårs indlægges igen.
I går fik vi planmæssigt svar på prøverne fra den kræftknude de tog ud - det vil sige svar på om den havde spredt sig, og det havde den angiveligt ikke. Det er naturligvis utroligt gode nyheder midt i bekymringerne over hvorfor hun har det så dårligt. Forhåbentligt får vi snart svar på hvorfor hun har været helt til hundene den sidste uges tid. Og det er rigtig kedeligt at det ikke umiddelbart er gået så godt som vi først blev ledt til at tro, og som vi håbede på og samtidig dejligt at det var en enkelt knude uden spredning. De følelsesmæssige bølger skvulper videre.
Post-op
Min mors operation er tilsyneladende gået helt efter planen. Den tog 3-4 timer her til formiddag. Hun undgik stomi og ligger i opvågning nu. Det så heller ikke ud til at kræften havde spredt sig fra den ene store knude, så det er så gode nyheder som vi overhovedet kunne håbe på.
Vi er klogere på hendes nærmeste fremtid om et par dage, men for nu er det de bedste nyheder vi kunne håbe på.Pre-op
I dag blev min mor indlagt planmæssigt. I morgen skal hun opereres. Fredag brugte vi lidt QT sammen ved at tage i Koncerthuset og høre først Tjajkovskijs klaverkoncert nr. 1 og siden Sjostakovitjs 8. symfoni, der virkelig var fejende flot. Knugende melankolsk, søgende, klagende og smuk. Godt arbejde af radiosymfonikerne med den! Og jeg har altid holdt meget af hans 5. symfoni, så nu må jeg snart få lyttet ordentligt på resten af hans symfonier.
I går var jeg til herrefrokost med de gamle KUA-udvalgsdrenge. Snaps, sild, deller, hele den store danske frokosttradition rullet ud. Vi skriver altid festsange til lejligheden, på gammeldaws maner, lissom Røde i Matador. Og der er hyldest til dem der får skrevet de bedste ordspil eller aktuelle nyheder på rim. Jeg fik pluspoint for min karakteristik af Per Vers som 15-årig som “2Pac for en skilling”. Den tog kegler.Jf snapsen har dagen i dag for det meste udspillet sig på sofaen hvor jeg har set 3 Bonanzaafsnit af Kontrapunkt - med den evigt underholdende Mogens Wenzel Andreasen som tilbagevendende højdepunkt. Og så genså jeg også Filmafsnittet af QI, og blev mindet om hvor meget jeg holder af Emma Thompson. Jeg elskede hende i Angels in America og her fremstår hun simpelthen så sympatisk og lattermild.Men det meste af dagen har tankerne kredset om min mor og hendes forestående operation. Det er pudsigt at dårligdommen bringer os så tæt sammen igen - men det er godt. For hun er så frustreret og bange for sin diagnose, af så mange gode grunde - og i morgen eftermiddag er vi meget klogere på hvordan hendes nærmeste fremtid ser ud. Fingers crossed.Nyt job og følelsesmæssige bølgeskvulp
Det er en tid med følelsesmæssige bølgeskvulp der kan mærkes her i mit liv. Sidste torsdag fik vi den kedelige besked at min mor er kræftsyg og dagen efter landede jeg mit nye job.
Tak tweeps
Det var tilfældet da min far blev syg, og gennem hele hans sygdomsforløb, og det er tilfældet igen nu, hvor min mor også har fået en kræftdiagnose: Jeg tager en dyb indånding og skriver om det - fordi det hjælper mig at få det ud gennem tasterne og resultatet har i begge tilfælde været det samme. En fuldkommen overvældende mængde søde, betænksomme hilsner vælter ind fra twitter både ude i strømmen, i direkte beskeder og pr. mail. Fra venner, bekendte, tweeps jeg aldrig har mødt, tweeps jeg ofte er uenige med, tweeps af alle slags.
Kræft i familien - igen
I går blev min mor diagnosticeret med en kræftknude i tyktarmen.
Mystiske fejl i de troværdige gamle medier
Måske burde jeg ikke være så optaget af sjuske- og faktafejl i medierne. I hvert fald er de en konstant kilde til ærgrelser, simpelthen fordi de er så hyppige som de er. Dertil kommer desværre en veritabel tsunami af stave- og slåfejl, som jeg stadig har en eller anden blåøjet forestilling om, det burde være mulige at komme til livs.
Apropos medier anno 2013
Medier anno 2013
Når vi snakker om hvad medierne skal kunne, og hvad vi måske savner ved de klassiske medier, aviserne, radio, tv - så kommer det tit til at handle om hastigheden (hurtigheden) i de nyere medier og at en avis for eksempel kan være håbløst forældet (i nogens øjne) efter et par timer på gaden.
Sjovere end man skulle tro
61 gange godnatsang til søde børn
Vores iPad-app, ‘Hvem Danser Twist & Hvem Danser Polka?’, startede som podcast ovre på Radio Ramasjang og er stadig meget populær der. Maries fine vuggevise 'Lille Stump’ er for eksempel spillet 61 gange det sidste halve års tid. Selv om det ikke er noget man bliver millionær af, varmer det trods alt, at vores produkt gør en vis glæde og gavn.Nårh ja, jeg blogger jo
Årets første fisketur, på Skansehage ved Rørvig
Haltende lancering af ny Bowie-single
I forgårs havde David Bowie fødselsdag. I den anledning udgav han også første single fra et nyt og helt overraskende kommende album. Et rigtig-rigtig godt nummer, endda.
Alverdens ulykker punktum dk
De danske medier, med eb.dk, bt.dk og tv2.dk i spidsen, giver os hver dag flere ulykker, flere breaking news og flere katastrofevideoer at klikke på. Og klikker, det gør vi. Det er blevet diskuteret meget, hvorfor vi på den ene side klikker og ser ulykker og katastrofer, og på den anden side efterlyser mere dybdeborende journalistik. Jeg kan desværre ikke huske hvem det var der ytrede det, men jeg er helt enig i at det er en billig selvretfærdig logik når medierne undskylder sig med at de blot gi'r os hvad vi vil have - og her var der en der pointerede, at når der er ildebrand er vi også fascinerede og ser nysgerrigt på, men det betyder ikke at vi ønsker os flere ildebrande.Mad Men themed New Years Eve Drinks
Yesterday I got together with two of the guys I am celebrating New Years with, and we concocted and named 4 original drinks for our Mad Men-themed NYE party tomorrow. We left out the measurements, because really it was a game of adding a little more of this or that along the way, so we couldn’t really tell how much of which ingredient had gone in to each drinks base. Anyway, they turned out pretty great and it’s a good thing there’s a day of recovery before New Years Eve.
Peggy’s Mango Dream (freshly squeezed mango juice, freshly squeezed ginger)
Sterling Cooper Special Blend (fresh pomegranate pulp, blackberries, sweet liquorice syrup) Mix 50/50 with vodka on the rocks - serve in a highball glass
Lane’s Plum Passion (passion fruit juice, umeshu-marinated Reine Claude plums)
Bubbly Betty (freshly squeezed orange juice, honey, cranberry juice, blackcurrant juice) Shake with ice cubes and mix with crémant - serve in champagne glass
Happy New Year!
Godt Nytår
I går takkede jeg i mit stille sind Christian 7. for afskaffelsen af 3. juledag. Min jul har ikke været den bedste. Familien mundhuggedes over mange ting og både min søster og nevø havde full blown influenza juleaften, med snot, feber, gråd og tænders gnidsel til følge. Der var indkøbt røget ål, hvad jeg som lystfisker bandede og svovlede over. Ålen er mere truet end tigeren. Drop ålen som spisefisk i 2013 og nok flere år frem. Jeg beder jer. Ellers er den væk for altid, om få år.
- Privatfester
- Fisketure
- Musikoplevelser
- Samtaler
- Samarbejde
- Madoplevelser
- New York
- Leg
- Folk der er gode til noget
- Fordybelse
- Hjemmelavet snaps
- At blive venner med venners venner
- Bobler
- Rygere i døråbninger
- Taletid til middelmådigheden (X-Faktor, reality-tv, kendte mennesker som eksperter i al ting, sprogfejl i aviser, følelsesporno i tv-nyhedsudsendelser)
- Tweets fra Rihanna retweetet i min twitterstrøm
- Overfladiskhed
- Ålefiskeri